25 værelser til ukrainske flygtninge

 

I et forsøg på at hjælpe, hvor vi kan, har TECHCOLLEGE og Aalborg Kommune i fællesskab besluttet sig for at tilbyde 25 værelser på Aalborg Erhvervskollegium til flygtninge fra Ukraine.

- Vi er allesammen nødt til at tage ansvar i en humanitær krise som den, der lige nu står på i Ukraine. Der er ikke meget, vi som erhvervsskole kan gøre, men det vi kan, det gør vi, fortæller Søren Samuelsen, direktør på TECHCOLLEGE.

Udover værelserne stiller TECHCOLLEGE også sin kantine til rådighed for de flygtninge, der får plads på Aalborg Erhvervskollegium. Her vil de få deres egen mindre afdeling i fred og ro for den daglige leben, der trods alt er på en ungdomsuddannelsesinstitution.

- Vi har fokus på at få dem hjulpet til rette og give dem den ro, de har brug for. Der er tale om familier, der har været tvunget til at flygte fra alt, hvad de kender og har kært, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe med at skabe lidt tryghed i en meget utryg situation, fortæller Søren Samuelsen.

De første seks flygtninge - to mødre med deres børn - er onsdag blevet indlogeret på Aalborg Erhvervskollegium  efter 7 dages rejse fra Ukraine, og endnu en familie ventes at ankomme senere onsdag.

For nu fungerer en rengøringsassistent med polske rødder og en ukrainsk elev på receptionistuddannelsen på TECHCOLLEGE som tolke. 


Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere