Young Chef-vindere fejret

 
Et billede

I lokalet så fint døbt Gastronomisk Teater på Rørdalsvej var der mandag eftermiddag bobler og kransekage.

Årsagen var ikke blot, at en ny herlig uge var begyndt - selvom det selvfølgelig også altid er fejringsgrund - men i stedet behørig fejring af tre af vores elever.

Som vi skrev for kort tid siden her på hjemmesiden, så var to af vores kokkeelever og en af vores tjenerelever nemlig så dygtige, at de tog sejren ved den stort anlagte Young Chef-konkurrence, hvor de ikke bare skulle være gode til deres fag, men også gode som hold.

Derfor var der noget, en journalist som undertegnede bedst kan beskrive som rabarberbobler og ganske fortræffelig kransekage til de inviterede, der selvfølgelig talte både vindernes familie, venner, kolleger og undervisere.

Desværre kunne den ene af de tre vindere ikke være tilstede til fejringen.

Endnu engang et stort tillykke til

Kokkeelev Cecilie Bunk Pedersen, der til daglig er i lære på Ruths Hotel.

Kokkeelev Elisabeth Madsen, der til daglig er i lære på Musikkens Spisehus.

Tjenerelev Per Poulsen Tougaard, der til daglig er i lære på Comwell Hvide Hus.

undefined

undefined

 

Seneste nyheder

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Årets Læreplads 2023 er kåret

10-10-2023

Årets Læreplads 2023 er nu kåret, og æren tilfaldt i år Brønderslev-virksomheden Qupaq, der er blevet indstillet af virksomhedens første teknisk designer-elev, Pernille Marie Kjærgaard Jensen.

Vis flere