Kvalitet på TECHCOLLEGE

’Kvalitet med vilje’ – en fælles model for kvalitetsarbejdet på TECHCOLLEGE

Bagrund og formål

Med afsæt i vores strategi har TECHCOLLEGE udviklet en ny kvalitetsmodel – ’Kvalitet med vilje’ – der skaber fundamentet for, at den strategiske ambition for kvalitetsarbejdet kan udfoldes. Målet er at etablere et sammenhængende kvalitetssystem, der på tværs af institutionens forskellige uddannelser sætter rammen for, at vi systematisk udvikler vores uddannelser – til gavn for elevernes læring og trivsel.

Udklip fra Udvikling med vilje
Uddannelse er vores kerneopgave – og vores berettigelse. Vi skal kontinuerligt stræbe efter at blive bedre til det, vi gør – for vores elevers skyld. TECHCOLLEGE skal derfor udvikles som en innovativ lærende organisation, der systematisk arbejder med at forbedre kvaliteten i vores uddannelser og undervisningen af vores elever. Vi vil udvikle og etablere en lærings-, evaluerings- og kvalitetskultur på alle niveauer af organisationen, hvor det er naturligt, at tale er understøttet af data, og at data er understøttet af tale. TECHCOLLEGE skal derfor arbejde systematisk med at indsamle kvalitative og kvantitative data, som understøtter vores fælles arbejde med at udvikle undervisningskvaliteten. Der skal udvikles et meningsfuldt kvalitetssystem, som sikrer, at vi kontinuerligt bruger vores data til at skabe dialog om udvikling af kvaliteten i vores uddannelser – ikke fordi data er svaret på alt, men fordi data giver anledning til at stille de rigtige spørgsmål.

Kvalitetssystemet tager sit udgangspunkt i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser samt bekendtgørelse om gymnasiale uddannelser, der definerer de lovgivningsmæssige rammer for kvalitetsarbejdet på TECHCOLLEGE. Bekendtgørelserne giver dog mulighed for, at skolerne i høj grad selv kan udforme og designe deres egne kvalitetssystemer, således at kvalitetssystemet bedst muligt matcher de lokale behov. I udformningen af kvalitetssystemet har skolen derfor en række frihedsgrader til selv at beslutte, hvilke metoder, evalueringsprocesser, datakilder mv., der er mest relevante at benytte og inddrage i forhold til at skabe den stærkest mulige kvalitetsudvikling i skolens uddannelser.

Med dette afsæt har TECHCOLLEGE besluttet at skabe et fælles tværgående kvalitetssystem, der (med de nødvendige og relevante variationer) favner både erhvervsuddannelserne og det gymnasiale uddannelser på TECHCOLLEGE. Hermed skaber TECHCOLLEGE muligheden for at sætte en fælles strategisk retning i kvalitetsarbejdet på skolen, samtidig med at den fælles systemramme muliggør fælles tværgående indsatser samt videndeling på tværs af uddannelsesskel. Det fælles kvalitetssystem skal således ses som en løftestang for at udvikle en stærk kvalitetskultur på hele skolen – til gavn for elevernes læring og trivsel på både gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet.

Kvalitetsmodellen på TECHCOLLEGE har således to hovedformål:

Skabe en klar strategisk og organisatorisk ramme for institutionens løbende kvalitetsarbejde, der er centreret omkring at styrke elevernes læring og trivsel
Sikre at TECHCOLLEGE opfylder de til enhver tid gældende lovgivningsmæssige krav og retningslinjer til kvalitetsarbejdet på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Nedenfor udfoldes og konkretiseres kvalitetsmodellen i TECHCOLLEGE ved en gennemgang af den overordnede model og struktur samt organisering og årshjul for kvalitetsarbejdet ved TECHCOLLEGE.

Kvalitetsmodellens fire kerneelementer

Kvalitetsarbejdet på TECHCOLLEGE er opbygget omkring nedenstående model, der illustrerer, at kvalitetsarbejdet grundlæggende handler om at udvikle og styrke elevernes læring og trivsel – og at dette bør være hovedfokus for alt kvalitetsarbejde. Modellen udpeger desuden følgende fire kerneelementer i kvalitetsarbejdet, som er afgørende i indsatsen med at styrke og udvikle elevernes læring og trivsel.

Under Pædagogik zoomer vi ind på kvaliteten i vores pædagogiske didaktiske metoder – og på udlevelsen af vores pædagogiske læringskultur.
Med Viden sætter vi fokus på det fagfaglige fundament for vores uddannelser – og stiller skarpt på om vores undervisning er baseret på nyeste viden om faget/erhvervet/branchen.
Studiemiljø omhandler elevernes trivsel – og hvordan vi kan styrke rammerne omkring både det fysiske og psykiske studiemiljø.
Under Marked tager vi dialogen med vores vigtigste eksterne interessenter om, hvordan de oplever og bedømmer vores uddannelser – fordi de kan gøre os klogere på, hvordan vi skaber kvalitetsuddannelser. Desuden skal dialogen gøre os klogere på, hvordan vi skaber det gode eksterne samarbejde omkring at skabe kvalitet i elevernes lærlingeforløb samt i overgangene i uddannelsessystemet – både ind (grundskole) og ud (videregående uddannelse).

Målet med denne model er at sikre, at vi når hele vejen rundt om eleven og dermed skaber et helhedsbillede af, hvor og hvordan vi kan udvikle vores uddannelser – til gavn for elevernes læring og trivsel.

Struktur for kvalitetsarbejdet

I modellen nedenfor er den overordnede struktur for kvalitetsarbejdet i TECHCOLLEGE illustreret, hvor kvalitetsarbejdet helt grundlæggende er struktureret i to gensidigt afhængige spor:

Løbende kvalitetsudvikling – som er den del af kvalitetsarbejdet der kontinuerligt foregår bredt i organisationen hver eneste dag
Fast struktur – som definerer fire faste elementer i kvalitetsårshjulet (kvalitetsmål, selvevaluering, opfølgning og resultatvurdering)

De enkelte elementer i modellen er uddybet yderligere i afsnittene nedenfor.

Løbende kvalitetsudvikling

Helt centralt i kvalitetsarbejdet på TECHCOLLEGE står den løbende kvalitetsudvikling, der er det daglige pågående kvalitetsarbejde, og som består af kontinuerlig vekslen mellem de tre nedenfor beskrevne delprocesser; Informationsindsamling, Dialog og proces samt Læring og handling.

Informationsindsamling omfatter den løbende indsamling, analyse og vurdering af data. Dataindsamlingen sker i forhold til de af TECHCOLLEGEs fastsatte kvalitetsmål (jf. afsnit nedenfor) og omfatter derfor også en løbende resultatvurdering i forhold til de fastsatte kvalitetsmåltal. Informationsindsamlingen har til formål at skabe et databaseret grundlag for alle processer i kvalitetsarbejdet, således at data bliver det fundamentet, som kvalitetsarbejdet er bygget på. Data er i denne sammenhæng kendetegnet ved både at omfatte kvalitative og kvantitative datakilder – og ofte kombineret med hinanden, eksempelvis således at en kvantitativ undersøgelse (f.eks. undervisningsevaluering) følges op af kvalitativ dialoger (f.eks. med eleverne). Den konkrete dataindsamling i forhold til det enkelte kvalitetsmåltal, fastlægges i forbindelse med definitionen af det enkelte måltal jf. afsnittet nedenfor og vil som minimum omfatte følgende dataområder:

De nationale undersøgelser for hhv. elevtrivsel (ETU) og virksomhedstilfredshed (VTU)
TECHCOLLEGEs egne undervisningsevalueringer
Øvrige centrale måltal for optag, frafald, uddannelsesaftaler, beskæftigelses- og overgangsfrekvens, karakterer etc.

Udover den fast definerede dataindsamling i forhold til kvalitetsmåltallene, er der mulighed for at supplere med mere ad hoc præget dataindsamling og –analyse, hvis det vurderes relevant for nærmere at belyse en identificeret kvalitetsudfordring.

Dialog og proces – det er helt afgørende, at den løbende kvalitetsudvikling ikke blot omhandler indsamling af data, men i lige så høj grad sætter fokus på, hvordan data anvendes til at skabe systematiske og dialogbaserede udviklingsprocesser – der alle sigter på at identificere indsatser og tiltag, der kan styrke elevernes læring og trivsel. Selve kernen i kvalitetssystemet er således evnen til at anvende data som afsæt for disse læreprocesser, hvor man på alle niveauer af organisationen anvender data som afsæt for at stille de gode, nysgerrige og kritisk-konstruktive spørgsmål til hinanden. Der skal i udfoldelsen af kvalitetsmodellen være et særligt fokus på, at dialogbaseret brug af data kræver både tillid og træning – tillid til at formålet er læring – og træning i at anvende data til kritisk-konstruktiv dialog.
De systematiske dialogprocesserne foregår både i de uddannelsesnære sammenhænge som f.eks. teammøder (PLF-møder), afdelingsmøder el. lign. samt i de mere tværgående ledelsessammenhænge som f.eks. ledergrupper, direktion etc.
Dialogprocesser skal i høj grad være båret af medarbejderne og omfatter desuden involvering af både elever og eksterne interessenter. De konkrete krav til den procesmæssige anvendelse af data omkring de fastsatte kvalitetsmåltal specificeres i forbindelse med definitionen af det enkelte måltal jf. afsnittet om ’kvalitetsmål’ nedenfor.

Læring og handlinger – vores databaserede dialogprocesser skaber kun værdi, når de skaber indsigt og læring, der fører til konkrete handlinger, der sigter på at styrke elevernes læring og trivsel. Det er derfor helt centralt, at kvalitetssystemet sætter rammerne for, at der løbende iværksættes tiltag og indsatser i forhold til den læring og indsigt, som dialogen om data skaber. De nærmere krav til dokumentation af både læring og handlinger er nærmere konkretiseret under afsnittet ’organisering af kvalitetsarbejdet’ nedenfor.

Resultatvurdering

Resultatvurdering af målopfyldelsen på de opstillede kvalitetsmål sker løbende hen over året, som en del af den løbende informationsindsamling. Strukturen for kvalitetsarbejdet fastlægger (jf. modellen ovenfor) desuden, at der én gang årligt foretages en samlet vurdering af kvaliteten i institutionernes uddannelser, således at der skabes et samlet overblik over udviklingen i uddannelseskvaliteten. Konkret udarbejdes denne samlede resultatvurdering for kalenderåret, hvilket sker i perioden januar-februar, således at den samlede resultatvurdering kan offentliggøres på skolens hjemmeside senest 1. marts.

Det er dog vigtigt at understrege, at den årlige samlede resultatvurdering ikke træder i stedet for den løbende resultatvurdering, som fortsat er afgørende for at skabe et proaktivt og engagerende kvalitetssystem, der lever aktuelle og relevante data.

Til gengæld medvirker den årlige kvalitetsopsamling til at skabe et årligt sammenhængende overblik over udviklingen i uddannelsernes kvalitet, herunder skabe opmærksomhed omkring evt. kvalitetsudfordringer på institutionelt niveau. Desuden anvendes det samlede overblik over kvalitetsudviklingen på institutionen som beslutningsgrundlag ved udvælgelse af tema(er) for den årlige selvevaluering (se nærmere nedenfor).

Kvalitetsmål

TECHCOLLEGE skal opstille egne mål for kvalitetsudviklingen på skolen. Kvalitetsmålene skal tage udgangspunkt i de politiske fastsatte overordnede mål og formål for uddannelserne på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Dog skal kvalitetsmålene samtidig være udtryk for en lokal udmøntning og tilpasning af disse politisk fastsatte mål til den lokale kontekst. Yderligere kan TECHCOLLEGE supplere med egne strategiske kvalitetsmål i det omfang, at det bidrager til at øge kvaliteten i uddannelserne. Kvalitetsmålene skal samlet set sikre, at TECHCOLLEGE systematisk indsamler data omkring både de politiske fastsatte målsætninger for vores uddannelser samt for organisationens egne strategiske mål.

Kvalitetsmålene for TECHCOLLEGE fastsættes en gang årligt af direktionen efter forudgående dialog med uddannelsesledelsen (ledergrupperne for HTX, EUD, EUX og skoleoplæringen) og er gældende et år frem, indtil den årlige revurdering og fastsættelse af nye kvalitetsmåltal for det kommende år. Direktionen kan dog undtagelsesvis tilpasse kvalitetsmålene i løbet af året, hvis særlige omstændigheder berettiger dette.

Ved direktionens fastsættelse af kvalitetsmål for det kommende år defineres også følgende delelementer:

Datakilden formål (hvad skal datakilden gøre os klogere på)
Anvendelse af data fra kvalitetsmålet (hvilke dialogprocesser på hvilke organisatoriske niveauer skal disse data indgå i)
Indsamlingsmetode (kvalitative og/eller kvantitative metoder)
Resultatmål (niveau for tilfredsstillende resultatvurdering)
Dataansvarlig (hvem er ansvarlig for at indsamle og opgøre data)

Selvevaluering

TECHCOLLEGE skal en gang årligt gennemføre en selvevaluering, der omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Formålet med selvevalueringen er, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse. Skolen skal således forholde sig åbent og kritisk til egen praksis, således at man opnår viden om egen institution, identificerer områder hvor der er udfordringer, og skaber konkret viden om, hvordan uddannelsen kan forbedre sin praksis. Selvevalueringen skal derfor fokusere på de områder, hvor der er størst behov for at udvikle uddannelseskvaliteten.

Den konkrete proces i forhold til gennemførsel af selvevalueringen planlægges med afsæt i det valgte tema, men vil som minimum altid indeholde følgende proceselementer:

Med afsæt i den årlige samlede institutionelle resultatvurdering udvælges tema(erne) for selvevalueringen af direktionen efter dialog med den samlede uddannelsesledelse (ledergrupperne for HTX, EUD, EUX og skoleoplæringen)
Som fast element i selvevalueringen indgår altid en vurdering af uddannelsesporteføljen på TECHCOLLEGE, hvor vi gennemfører en kritisk dialog under overskriften – har vi de rigtige uddannelser til fremtidens arbejdsmarked?
Alle uddannelser på TECHCOLLEGE skal være omfattet af mindst et tema i selvevalueringen
Selvevalueringen skal gennemføres med bred inddragelse af både medarbejdere, elever og de lokale uddannelsesudvalg i relevant omfang
Ledelsessekretariatet udarbejder procesdesignet for årets selvevalueringen under hensyntagen til de udvalgte temaer, herunder konkret tidsplan samt krav til involvering og krav til skriftlig afrapportering, der dog som minimum vil indeholde en statusredegørelse (hvad er baseline lige nu?), en analytisk del (hvad er årsagerne til vores resultat?) og en handlingsanvisende del (hvordan kan vi ændre vores praksis, så vi kommer nærmere vores mål?). Selvevalueringen skal desuden altid være baseret på systematisk indsamling af viden om det udvalgte tema
Selvevalueringen gennemføres hvert år i perioden marts-maj

Opfølgningsplan

Med afsæt i den gennemførte selvevaluering skal TECHCOLLEGE årligt udarbejde en opfølgningsplan, der fastlægger, hvordan skolen vil handle på den viden og indsigt, som selvevalueringen har skabt.

Den konkrete proces i forhold til udarbejdelse af opfølgningsplanen planlægges med afsæt i det valgte tema, men vil som minimum altid indeholde følgende proceselementer:

Som udgangspunkt udarbejdes der en opfølgningsplaner for hvert af uddannelsesområderne; EUD, EUX, skoleoplæringen samt HTX. Opfølgningsplanen kan dog efter behov struktureres anderledes, herunder inddeles i flere eller samles i færre opfølgningsplaner
Det er et krav, at elever, medarbejder og det lokale uddannelsesudvalg inddrages i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsplanen, hvilket indarbejdes i procesplanen for opfølgningsplanen, der udarbejdes af ledelsessekretariatet
Opfølgningsplanen udarbejdes efter en fast skabelon, der udarbejdes af ledelsessekretariatet under hensyntagen til indholdet i de udvalgte temaer. Planen vil dog altid skulle opsummere konklusionerne fra selvevalueringen samt fastlægge målsætninger, tidsplan og milepæle for implementering af praksisændringerne
Opfølgningsplanen udarbejdes i maj-juni med henblik på at kunne drøftes på bestyrelsesmødet i juni. Opfølgningsplanen vil herefter blive publiceret på skolens hjemmeside

Organisering af kvalitetsarbejdet

Kvalitetsarbejdet på TECHCOLLEGE er organiseret med henblik på at skabe en stærk forankring af kvalitetsarbejdet på alle organisatoriske niveauer, således at kvalitet bliver et anliggende for alle – fra faglærer til øverste direktør. Særligt er det helt afgørende, at både uddannelsesledelsen og lærergruppen engageres dybt i kvalitetsarbejdet, da de sammen udgør den konstellation, som mest direkte kan påvirke elevernes læring og trivsel.

Kvalitetsarbejdet som et centralt anliggende for alle niveauer af organisationen er illustreret i modellen nedenfor, der viser de fem organisatoriske niveauer, som de databaserede kvalitetsdialogerne i TECHCOLLEGE er centreret omkring samt sammenhængende imellem dem. Bemærk dog at niveauerne områdeniveau, uddannelsesniveau og teamniveau er forskelligt organiseret alt efter hvilket af hovedområderne, der kigges ind i. For HTX vil områdeniveau og uddannelsesniveau, således være sammenfaldende, mens der for nogle EUD-uddannelser kan være sammenfald mellem teamniveau og uddannelsesniveau, idet uddannelsen kun består at et PLF-team. Nedenstående model udtrykker således ikke alle steder en konkret organisatorisk eller uddannelsesmæssig adskillelse af niveauerne, men skal mere ses som en model, der udtrykker hvilke typer af dialoger, der samlet set skal finde sted i organisationen.

Niveauet individuel refleksion sætter fokus på, at kvalitetsarbejdet starter med den enkeltes individuelle refleksion over egen praksis, da det er den enkelte medarbejders individuelle handlinger i mødet med den enkelte elev, som udgør den mest direkte påvirkningsfaktor for elevernes læring og trivsel.

Dialog på teamniveau (PLF-niveau) er det mest afgørende dialogforum i kvalitetsmodellen i forhold til at udvikle kvalitetskulturen på TECHCOLLEGE. Det er i denne sammenhæng at den helt forløbs- og elevnære kvalitetsudvikling skal ske, således at indsatser og tiltag omsættes til konkrete handlinger – til gavn for vores elever.

Dialog på uddannelsesniveau samler dialogen fra de teams, som er knyttet til den enkelte uddannelse. Her skal dialogen fokusere på den fælles udvikling af den samlede uddannelse, skabelse af den røde tråd mellem de forskellige forløb samt videndeling mellem de forskellige PLF-teams.

Dialog på områdeniveau omhandler særligt den tværgående sparring og videndeling på tværs af uddannelser. Kvalitetssystemet skal derfor skabe overblik og sammenligne kvalitetsudviklingen i vores forskellige uddannelser med henblik på at skabe inspiration og videndeling omkring virkningsfulde kvalitetstiltag.

Dialog på institutionsniveau omhandler dialogen i direktion og bestyrelse. Det er afgørende at kvalitetssystemet sikrer, at den øverste ledelse kan skabe sig et sammenhængende overblik over kvalitetsudviklingen i institutionens uddannelser, således at de strategiske beslutninger der træffes af topledelsen understøtter det kvalitetsudviklingsarbejde, som foregår på uddannelses- og teamniveau.

For udlevelsen af kvalitetsmodellen er det desuden afgørende, at der skabes sammenhæng mellem dialogerne på de forskellige niveauer, således at dialogen på et niveau er forbundet med dialogerne på de niveauer tilstødende niveauer. Kvalitetsarbejdet får dermed karakter af et samlet system, hvor beslutninger og handlinger på tværs på niveauer understøtter og styrker hinanden.

For at sikre at ovenstående model for kvalitetsudviklingen kan implementeres i organisationen er følgende gældende for den konkrete organisering af kvalitetsarbejdet i TECHCOLLEGE:

Direktion og bestyrelse er overordnet ansvarlige for kvalitetsudviklingen på institutionelt niveau og skal derfor kunne danne sig et overblik over kvalitetsudviklingen i skolens uddannelser.
Den institutionelle indsats omkring kvalitetsarbejdet er organiseret under ledelsessekretariatet, der er ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre de institutionelle kvalitetsudviklingsprocesser.
Uddannelsesledelsen er ansvarlig for kvalitetsudviklingen i eget uddannelsesområde, herunder ansvarlig for at sikre at der gennemføres databaserede kvalitetsdialoger på uddannelsesniveau og teamniveau. Konkret skal uddannelseslederen desuden sikre, at uddannelserne bidrager til den årlige selvevaluering, samt at der afholdes mindst to årlige afdelingsmøder med fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne.
Den enkelte uddannelsesleder understøttes i denne sammenhæng af kvalitetstrioen, bestående af uddannelseslederen selv, den tilknyttede pædagogiske udviklingskonsulent fra Pædagogisk X, samt data- og metodekonsulenten fra Ledelsessekretariatet. For hhv. gymnasiet og skoleoplæringen gennemføres dette møde dog som et fælles møde for den samlede områdeledelse. Kvalitetstrioen mødes min. en gang i kvartalet til en drøftelse af kvalitetsudviklingen inden for de tilknyttede uddannelser.
Der er behov for at sikre en stærk forankring af kvalitetsarbejdet i de forskellige PLF-teams. I forbindelse med udviklingen af de generelle strukturer og rammer for facilitering af PLF-møderne skal der således også defineres en klar ansvars- og rollefordelingen for kvalitetsarbejdet i PLF-sammenhænge, således at der skabes databaserede kvalitetsdialoger, der er centreret omkring at styrke elevernes læring og trivsel. Som et element skal der i denne sammenhæng også udvikles en understøttende model for, hvordan de forskellige PLF-teams – på en nem og overskuelig måde – kan arbejde med et opfylde et minimumskrav til skriftlighed og dokumentation af kvalitetsarbejdet.

Ekstern inddragelse i kvalitetsarbejdet

Inddragelse af eksterne interessenter såsom elever, de lokale uddannelsesudvalg, virksomheder, aftagerinstitutioner m.fl. er et kerneelement i kvalitetsarbejdet. På TECHCOLLEGE er vi optaget af at sikre, at vi skaber en ærlig og konstruktiv dialog med de eksterne interessenter, fordi de er en afgørende kilde til viden om, hvordan vi bedst udvikler vores uddannelser – til gavn for eleverne.
For at sikre at der er tilstrækkelig opmærksomhed på denne forpligtigelse til at skabe bred inddragelse og involvering i kvalitetsarbejdet, er det defineret følgende minimumskrav til den eksterne inddragelse og involvering:

Enhver indsamling af data blandt eleverne (undervisningsevalueringer, ETU etc.) skal føre til en kvalitativ opfølgende dialog med eleverne.
Elevrådene for både erhvervsuddannelserne og gymnasiet samt de lokale uddannelsesudvalg skal løbende orienteres om resultaterne fra den løbende informationsindsamling. Desuden skal de særligt informeres om den årlige samlede resultatvurdering.
Elevrådene for både erhvervsuddannelserne og gymnasiet samt de lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i arbejdet med selvevaluering og opfølgningsplan. Den konkrete proces omkring denne inddragelse planlægges under hensyntagen til det valgte tema for selvevalueringen.
Elever, elevråd, lokale uddannelsesudvalg, virksomheder, aftagerinstitutioner kan og skal inddrages i kvalitetsarbejdet, når deres perspektiv vurderes at kunne bidrage væsentligt til kvalitetsudviklingen på skolen – fordi dialogen med de eksterne perspektiver kan gøre os klogere på, hvordan vi kan styrke og udvikle kvaliteten i vores uddannelser.

Institutionelt årshjul

Kvalitetsarbejdet er tilrettelagt ud fra nedenstående overordnede institutionelle procesårshjul, der afspejler de ovenfor beskrevne processer og strukturer, samt tilføjer en årlig evaluering af kvalitetsarbejdet på TECHOLLEGE, herunder evaluering af organisering, modeller, strukturer, processer etc.