Årets Team og flere elever fejret

 
Et billede

Tirsdag aften blev den årlige legatuddeling ved SMVaalborg, der tidligere hed Aalborg Håndværkerforening, afholdt i byrådssalen i Medborgerhuset, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen var vært.

Til arrangementet uddeles blandt andet prisen for Årets Team på TECHCOLLEGE, der i år tilfalder slagterteamet. I indstillingen, der ligger til grund for kåringen, lyder det blandt andet:

”Slagterteamet repræsenterer på alle mulige måder TECHCOLLEGE med stor stolthed og faglig dygtighed. Teamet er anerkendt af fagfolk fra Danske Slagtermestre, Meny, Coop Danmark og Salling Group som Danmarks bedste. Derfor har TECHCOLLEGE slagterlærlinge fra det meste af Danmark, og eleverne husker den fantastiske oplevelse, det er at være på TECHCOLLEGE og fortæller den gode historie om skolen med de glade og topmotiverede faglærere.”

SMVaalborg uddelte derudover også blandt andet legatet Håndværkets Højdespringer, der i år tilfaldt automatiktekniker Frederik D. Pedersen, der efter forgæves at have søgt læreplads som elektriker skiftede uddannelse og i april bestod sin svendeprøve med glans, ligesom han han vandt guld ved DM i Skills 2018.

SMVaalborgs øvrige legater gik blandt andet til TECHCOLLEGE-eleverne Nadja Frimor Chritsiansen, Kirsten Sejersen, Louisa Hedemann, Nanna Lundsgård og og Siri Lakmann Pallesen, mens Erhvervsskolernes Forlags Legat gik i år til tjener Andreas Volck Helligsø.

Laug/mesterforenings legater gik til Joachim Bruno Ertmann, Michael Andersen, Michael W. Kristensen, Sebastian Nielsen og Frederikke Lindstrøm.

Ved arrangementet uddelte SMVaalborg i øvrigt deres hæderslegat til Kenneth Toft-Hansen, der tidligere på året vandt Bocuse d’Or, som TECHCOLLEGE også fejrede tidligere på året.

Herfra skal der lyde et stort tillykke til både vores egne nuværende og tidligere elever samt de øvrige legatmodtagere.

Se et galleri med flere billeder fra aftenen herunder.
Fotos: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto

 

Seneste nyheder

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Årets Læreplads 2023 er kåret

10-10-2023

Årets Læreplads 2023 er nu kåret, og æren tilfaldt i år Brønderslev-virksomheden Qupaq, der er blevet indstillet af virksomhedens første teknisk designer-elev, Pernille Marie Kjærgaard Jensen.

Vis flere