Bombetrussel på TECHCOLLEGE og AATG

Politiet har nu afsluttet undersøgelsen af TECHCOLLEGE og Aalborg Tekniske Gymnasium og der er ikke fundet noget mistænkeligt. Alle afdelinger åbner dermed som vanligt mandag morgen. 

___

Skolen har modtaget en bombetrussel, og efter samråd med politiet er alle skolens adresser blevet afspærret indtil der hersker mere klarhed om situationen.

Har du oplysninger som kan være med til at opklare dette kan du henvende dig til Nordjyllands politi på telefon 114.

___

Opdatering kl. 15:00

Aalborg Tekniske Gymnasiums afdeling i Nyhavnsgade (Friis) er nu genåbnet, efter politiet har afsluttet sin afsøgning af bygningen uden fund af mistænkelige genstande.

Politiets arbejder på de øvrige adresser er stadig i gang.

 

Opdatering kl. 16:13

Kollegiet på Øster Uttrup Vej er nu også afsøgt og åbnet.

 

Opdatering kl. 17:10

Afdelingen i Hobro på Kirketoften er også åben nu, så der er normal undervisning i morgen. Politiet vil være til stede i morgen tidlig fra kl. 7.30. De er til stede for at give alle en mulighed for at få en snak så alle kan føle sig trygge.

- også på Nyhavnsgade vil politiet være til stede i morgen tidlig så der er mulighed for at snakke med dem. Elever på gymnasiet i Friis får mulighed for at snakke med politiet i lokale F201 fra kl. 10.15 - 10.45 i morgen fredag d. 26. april.

 

Opdatering kl. 19:10

Rørdalsvej inklusive skolehjemmet er nu gennemgået og åbnet igen. Det vil sige, at der er normal undervisning på Rørdalsvej i morgen, fredag 26. april.
Politiet indstiller arbejdet for i dag, så de kære bombehunde kan slappe lidt af efter at have arbejdet hårdt hele dagen.
Det betyder altså, at Friis, Hobro og Rørdalsvej samt kollegiet på Øster Uttrup Vej er åbnet igen.
Resten af adresserne, herunder metalafdelingen på Sigrid Undsets Vej, autoafdelingen og praktikcentret på Teglværket, agriafdelingen på Struervej og alle afdelinger på Øster Uttrup Vej inklusive HTX også er lukket i morgen, fredag.

Vedr. HTX: Undervisning på AATG-ØUV er som udgangspunkt virtuel i morgen fredag d. 26. så kig på UDDATA+ når lektionen starter, så skriver lærerne eller vi til jer hvad I skal.

 

Opdatering fredag kl. 10:20

Politiet har afsluttet sit arbejde på Sigrid Undsets Vej, og der er ikke fundet noget mistænkeligt på adressen. Dermed er afdelingen igen åben og undervisningen fortsætter som normalt fra mandag morgen.

Opdatering fredag kl. 11:40

Agriafdelingen på Struervej og alle afdelinger på Øster Uttrup Vej er nu gennemsøgt uden fund af noget som helst mistænkeligt, så der er nu også åbent!
Elever, der mangler noget på skolen, har mulighed for at henvende sig ved hovedindgangen mellem 13:30 og 14:00 fredag eftermiddag.

Nu mangler politiet kun at gennemgå lokalerne på Teglværket.

Opdatering kl: 13:20

Alle skolens adresser er nu frigivet af politiet og vi kan alle møde trygt i skole og på arbejde på mandag.


Seneste nyheder

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Årets Læreplads 2023 er kåret

10-10-2023

Årets Læreplads 2023 er nu kåret, og æren tilfaldt i år Brønderslev-virksomheden Qupaq, der er blevet indstillet af virksomhedens første teknisk designer-elev, Pernille Marie Kjærgaard Jensen.

Vis flere