Masser af aktivitet til Åbent Hus

 
Et billede

Lørdag formiddag holdt TECHCOLLEGE Åbent Hus på alle vores mange uddannelser.

På alle skolens adresser var der åbent for nysgerrige sjæle, om de så var der for at snuse til mulighederne eller blot for at se skolens aktiviteter.

På Struervej var der gang i dyreholdet, hvor alt fra slanger til køer blev set nysgerrigt an, mens der på TECHCOLLEGE's metal-afdeling på Sigrid Undsets Vej blandt andet var mulighed for at se hjemmelavede gocarts køre race eller få et lille nummer på en guitar, eleverne selv har lavet.

I Nørresundby var der aktiviteter og rundvisning på auto-uddannelserne, mens Rørdalsvej bød velkommen til forskellige aktiviteter omkring både de forskellige food- og style- og wellness-uddannelser.

Og så var der selvfølgelig også gang i den på Øster Uttrup Vej, hvor alt fra murer- og tømrer- over mediegrafiker- til HTX-elever viste elementer fra deres respektive hverdage frem for alle, der havde lyst til at se og høre om det - og det var der mange, der havde, skal vi da lige hilse og sige.

Se en masse billeder fra dagen i galleriet herunder. Er du selv gået hen og blevet nysgerrig og kunne du tænke dig at se mere til skolens mange uddannelser?

Så book en tid hos vores uddannelsesguider på siden her.

 

Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere