13U

- et forløb på TECHCOLLEGE, som forbereder unge fra 18-29 år til at begynde på en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt med en henvisning fra Jobcenteret for at kunne starte på forløbet.

Tre faglige forløb

Der er tre forskellige faglige forløb på TECHCOLLEGE, som du skal vælge imellem: Mad/Landbrug, Byggeri og Metal/Transport. Al undervisning foregår i et autentisk studiemiljø. Forløbet varer 13 uger (heraf navnet 13U) og har løbende optag. Det vil sige, at der i princippet er ”1. skoledag” hver mandag.

Der er 6 moduler af samlet 11 ugers varighed i skolens værksteder og efterfølgende mulighed for 2 ugers virksomhedspraktik. Vi kan have op til 20 unge på hvert forløb.

Basis-forløb

Ved siden af de tre faglige forløb, udbydes der et Basis-forløb, hvor der er et udpræget fokus på trygge og genkendelige rammer. Her møder man hver morgen i samme lokale og mentoren præsenterer dagens opgaver. Indholdet planlægges individuelt med den unge og kan være af både faglig, boglig og kreativ karakter. Der er fokus på erhvervsparathed og hvordan man bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Hverdagen på 13U

For alle fire forløb er gældende, at man kan styrke sine kompetencer i dansk og matematik. På tværs af forløbene, afholder vi løbende sociale arrangementer, uden for almindelig skoletid. Arrangementerne er gratis for de unge og deltagelse er frivilligt. Vi tager blandt andet på stadion, holder filmaftener eller laver mad sammen. Ekskursioner til virksomheder og kulturelle institutioner er også en del af indholdet.  

Der er ferie i uge 28-30 og mellem jul og nytår.

På forløbene opleves primært de uddannelser på TECHCOLLEGE, hvor jobmulighederne er bedst. Man prøver fagene på egen krop og får viden om uddannelsen og erhvervet - og det giver forhåbentlig lyst til at starte på Grundforløb 2 eller gå i Ny mesterlære.

Som led i forløbet er der mulighed for at komme i praktik. Det kan være i skoleoplæring eller i en virksomhed efter eget valg og er ikke begrænset af de pågældende uddannelser på forløbet.

Mentorer

Der er en mentor knyttet til hvert forløb. 

Mentorer på 13U

Christina Kjær Møller
Faglærer/Mentor
Basis-forløb
Eva Melchior Jensen
Konstitueret uddannelseschef
Grafisk tekniker
Mediegrafiker
Web-udvikler
13U
EUD 8 og 9
Jan Drilling
Mentor
Metal/auto
Mathias Marco Rokkedahl Hæstrup
Mentor
Byggeri
Rasmus Bjørn Nielsen