Skoleoplæring for murer

Skoleoplæring

Finder du ikke en læreplads, inden du skal bruge en for at kunne fortsætte på hovedforløbet, kan du søge om en plads i skoleoplæring. Skoleoplæringspladserne gives generelt til de elever, der viser engagement og møder stabilt op under deres uddannelse. Din lærer kan hjælpe dig med at søge og fortælle dig, hvad du skal gøre. 

TECHCOLLEGEs skoleoplæring for murere ligger på Teglværket 2, 9400 Nørresundby, hvor vi har et stort værksted, som vi bruger i det daglige. Ligeledes løser vi en række opgaver ude af huset, det kan være at sætte fliser op på nyrenoverede toiletter på skolen, opbygning af vægge i værksteder eller andre mureropgaver rundt omkring for frivillige foreninger.

Mødetiden er fra 7-15 og arbejdet foregår som på et hvilket som helst andet værksted. Skoleoplæringsinstruktøren er din mester, og han tilrettelægger arbejdet og fordeler opgaverne mellem lærlingene. Afhængig af opgaverne den konkrete dag arbejder du sammen med andre eller alene. Præcis som hos en murermester.

Virksomhedskonsulenten og skoleoplæringsinstruktørerne har et godt samarbejde med mange af landsdelens mestre og finder på den måde hurtigt pladser til skoleoplæringens lærlinge. Skoleoplæringen optager elever, som har bestået grundforløbet (GF2) på mureruddannelsen. 

 

Kontakt

Thomas Christensen
Skoleoplæringsinstruktør