Gradvis, kontrolleret genåbning af skolen

 

Den 15. april kan vi gå i gang med delvist at genåbne skolen.

Genåbningen gælder frem til 10. maj for 3.g-klasser på AATG, EUX-klasser, der skal afslutte gymnasiefag, samt AMU-certifikat-kurser på Metal- og Komposit-områderne.

Der er stadig meget, vi alle skal være opmærksomme på:

Sygdom:
• Hvis der er medarbejdere eller elever, der er i særlig risikogruppe ved smitte med COVID-19, skal man kontakte skolen. Vi laver en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt det er sundhedsmæssigt forsvarligt at man fortsætter som vanligt, eller om der er mulighed for placering uden fysisk kontakt med andre. 
• Hvis medarbejdere eller elever har symptomer på sygdom, også milde symptomer som forkølelse, skal man blive hjemme indtil 48 timer efter symptomerne er ophørt.
• Hvis en person, der har været på skolen, konstateres smittet med COVID-19, skal skolens informeres om det. Denne information kan gives videre til de medarbejdere og de elever, den smittede har været i tæt kontakt med. Dette kan fx ske via Uddata+.
• Hjemsendte elever skal fortsat modtage virtuel undervisning.
• Hvis man bor i husstand med en person med påvist COVID-19 skal skolen informeres herom, og eleven eller medarbejderen må ikke komme i skole eller på arbejde.

Undervisning:
• TECHCOLLEGE kontakter alle elever og kursister, der skal møde ind direkte.
• Undervisningen tilrettelægges så størstedelen af undervisningen foregår udendørs. Vi har kun undervisning indenfor, når andet ikke er muligt grundet fx pga. vejret eller undervisningens formål.
• Der kan også fortsat undervises virtuelt.
• Nogle fag må gennemføres markant anderledes end før – altså fortsat teori frem for praktik.
• Det kan være nødvendigt at fag, hvor ovenstående forholdsregler ikke kan opretholdes,
udskydes, og der undervises i andre fag i stedet.

Indretning:
• Borde og stole arrangeres så elever har en afstand på 2 meter mellem hinanden, for at forebygge smitte, mens eleverne sidder i længere tid. Vi har ikke krav til max. antal personer i et lokale.
• Vi undgår større forsamlinger – fx fællesmøder og andet hvor mange klasser er samlet.
• Vi planlægger en fordeling af klasser i forhold til ankomst, frokost og frikvarterer, således at mange ikke er samlet på samme tid.
• Lærere kommer til eleverne i klasserne – elever skal ikke skifte teorilokale.
• Ved møder mellem ansatte skal dette ske udendørs hvis muligt, ellers via video/telefon
• Der skal sikres let adgang til håndvask med vand, flydende sæbe og engangshåndklæder. Der vil blive opsat ekstra skiltning til toiletterne.
• Der skal enten være adgang til håndvask i lærerværelser eller hånddesinfektion.

Smitteforbyggelse:
• Medarbejdere og elever skal vaske hænder med vand og flydende sæbe, når de kommer ind på skolen. Der skal dedikeres toiletter til de enkelte hold.
• Alle skal vaske hænder, når hænderne er synligt snavsede og som mininimum hver 2. time.
• Alle skal holde god håndhygiejne efter toiletbesøg, før og efter spisning, efter næsepudsning samt efter host og nys. 
• Undervisere skal vaske hænder med vand og flydende sæbe eller bruge håndsprit, hvis de går fra undervisning af én klasse til en anden.
• Spisning af madpakker og øvrig mad skal foregå i klasselokalet eller umiddelbar nærhed af det eller udendørs.
• Kantinerne vil være lukkede i uge 16.


Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere