Kursister strømmer til nyt ajourføringsmodul for svejsekoordinatorer på TECHCOLLEGE

 

Uanset om man er svejsekoordinator, medarbejder, værkfører eller leder og arbejder med svejsning i en produktion, kan det være svært at holde sig helt opdateret på de nyeste svejsestandarder. Den udfordring har man valgt at handle på hos metal-afdelingen på TECHCOLLEGE. Det har resulteret i et helt nyt ajourføringsmodul for svejsekoordinatorer, hvor deltagerne i løbet af tre dage bliver opdateret på de nyeste, aktuelle svejsestandarder med fokus på centrale ændringer.

- Nu har vi kørt uddannelsesforløbet til national svejsekoordinator i en årrække, og cirka 350 kursister har været igennem forløbet. Der sker jævnligt ændringer, som betyder nye svejsestandarder, og virksomhederne har derfor efterspurgt en opdatering. Det er netop det, vi forsøger med det nye ajourføringsmodul, forklarer uddannelseschef for Metal, Jesper Frydkjær Pedersen.

Det første ajourføringskursus blev afviklet i midten af september, og det nye efteruddannelsesinitiativ blev også taget godt imod af kursisterne, som hurtigt fik meldt sig til.

- Jeg var med på det allerførste forløb til national svejsekoordinator, og der er sket mange ændringer i standarder og regler siden da. Så for mig er det meget givende at høre om de nyeste, aktuelle svejsestandarder. Underviseren på kurset er også meget kompetent, lød det på sidste kursusdag fra Torben Hjort, der er uddannet klejnsmed og i dag arbejder med salg og kvalitet hos Nytech i Vester Hassing.

 

Et par ledige pladser på kommende hold

Indtil videre er der planlagt nye kursusdatoer i januar og juni 2021, og kursister fra hele landet har allerede tilmeldt sig det næste kursus, hvor der stadig er et par ledige pladser.

- Der er helt sikkert et marked for ajourføringsmodulet, så vi har da ambitioner om at fortsætte med at afvikle det, fortæller Jesper Frydkjær Pedersen.

- Kurset henvender sig jo både til dem, som har været på uddannelsesforløbet til national svejsekoordinator, og til dem, der bare har brug for en hurtig opdatering.

Selvom hverken uddannelseschefen eller konsulenten vil prale, så bunder de mange tilmeldinger også i et godt ry i metalbranchen.

- Når virksomheder først har sendt de første medarbejdere afsted på kursus hos os, så sender de også løbende nye medarbejdere i vores retning, siger uddannelseskonsulent Palle Balzer.


Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere