ML-prisen

To elever fra TECHCOLLEGE tog i fredags til Den sorte Diamant i København for at modtage ML-prisen - prisen til Metal-lærlinge.

TECHCOLLEGE ML-pris

Joakim Henning Larsen er i lære som lastvognsmekaniker. Han udmærker sig ved at have fået topkarakter til svendeprøven, men topkarakteren gør det ikke alene. Der er også lagt vægt på at han er en utrolig god kammerat. Han er indstillet af hhv. virksomhed/mester, STIHOLT A/S og AUTO-afdelingen, TECHCOLLEGE.

Også Lærke Høher Uhrenholt fra Borup Andersen Maskinfabrik i Hadsund har bestået sin svendeprøve med et 12-tal. Derudover er hun dét, man vil betegne som en drømmelærling. Ifølge direktøren har hun i hele læreperioden udvist initiativ, mod, ordentlighed, selvstændighed, og frem for alt haft en stor lyst til at lære nyt. 


Seneste nyheder

Slagtercontainere landet på Struervej

16-06-2020

To container - samlet i én lang - er nyeste bud på undervisningslokaler på TECHCOLLEGE. Her skal vores dygtigere slagterundervisere være med til at undervise blandt andet afrikanske arbejdere i hygiejne, kødhåndtering, opskæring, pølsemageri og så videre - og alt sammen altså i sådan en fin container. Eller flere...

TECHCOLLEGE glæder sig over ny lærepladsaftale

29-05-2020

Torsdag aften kom en ny trepartsaftale på plads, som skal sikre flere lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne. Der etableres en midlertidig løntilskudsordning til virksomheder, der har elever, hvilket vil give en vækst i antallet af uddannelsesaftaler.

Øvelseshoveder er rykket hjem til frisørelever i skolepraktik

05-05-2020

Det handler om at tænke kreativt i disse corona-tider, og det er lige præcis, hvad skolepraktikinstruktør Dorthe Frydendahl har gjort. Hendes frisørelever i skolepraktikken har lånt øvelseshoveder med hjem, så de stadig kan træne forskellige teknikker og har mulighed for at få faget i hænderne.

Vis flere