To gourmetslagtere videre til DM i Skills

 
Et billede

Tirsdag eftermiddag blev der knoklet ekstra hårdt i slagterafdelingen på Rørdalsvej, da Skolemesterskabet for gourmetslagterne blev afholdt. Her dystede 11 slagterelever fra TECHCOLLEGE om at gå direkte videre til DM i Skills 2019.


Vinderen blev 22-årige Christian Møller Poulstrup, der er elev hos Slagteren og kokken, Gistrup. Han imponerede dommerne med sit gennemførte ”hos bedstemor-tema”, hvor både blomster, urter og ingredienser i anretningerne var plukket i hans bedstemors have. Titlen gjorde både mester, mor og selvfølgelig også bedstemor stolt.


På andenpladsen kom 22-årige Nanna Lundsgaard, der er elev hos Slagteren, Hasseris. Hun imponerede dommerne med sit halloween-tema, der gik igen i både pynt, farver og anretningen.
Forude venter nogle hårde måneder for de to vindere, indtil de i april skal repræsentere TECHCOLLEGE ved DM i Skills i Næstved.


Dommerne ved skolemesterskabet var Peter Olsen fra Emilievejs Slagterforretning i Frederikshavn og tidligere vinder ved DM i Skills 2015, Annika Gunneklev, der på nuværende tidspunkt videreuddanner sig.


Seneste nyheder

6 guldmedaljer til TECHCOLLEGE ved DM i Skills 2024

20-04-2024

DM i Skills 2024 må siges at være en succes. Det blev nemlig til 6 guldmedaljer, efter alle 22 TECHCOLLEGE-deltagere havde ydet deres bedste til de mange konkurrencer.

Skorstensgaard-lærling blev værkfører fra første arbejdsdag

20-02-2024

Et job i mekanikerbranchen byder på spændende karrieremuligheder – og dét kan allerede ske inden karrieren rigtig er startet. Det kræver blot, at man gør en ekstra indsats og yder sit bedste. Og det gjorde vores tidligere elev Victor Bach Nielsen i den grad. Han er værkfører på værkstedet i Skorstensgaard Aalborg. Men for knap et halvt år siden var han stadig under uddannelse som mekanikerlærling.

Pilotprojekt uddanner grafisk teknikere til Sverige

25-10-2023

Arvid og Oliver fra Sverige har netop afsluttet deres første hovedløb på grafisk tekniker-uddannelsen på TECHCOLLEGE.

Vis flere