Struervej

 

En afdeling med masser af luft og lækre lokaler

TECHCOLLEGEs afdeling på Struervej ligger cirka 5 kilometer fra centrum af Aalborg, og det er nemt at komme hertil med offentlig transport. Derudover har vi helt nye teorilokaler, en kantine og et studiecenter med computere. 

 

På afdelingen hører blandt andet datauddannelserne til, og vi uddanner datateknikere samt it-supportere. Som elev på denne adresse har du rig mulighed for at nørde med it, programmering eller noget helt tredje inden for computerverdenen. Vores stab af dedikerede faglærere underviser eleverne, så de er klar til hverdagen på arbejdsmarkedet. Vi gør meget for at sikre, at alle finder en god vej gennem hele deres uddannelse – og det gælder også udenlands; vi hjælper mange elever med at komme i praktik rundt omkring i hele verden.

 

På Struervej ligger også Agri, hvor vi uddanner landmænd, jordbrugsmaskinførere, dyrepassere, anlægsgartnere, greenkeepere og groundsmen i samarbejde med andre landbrugsskoler, landmænd og zoologiske haver  – både her i landet og rundt omkring i hele verden. Vores uddannelser er alle erhvervsuddannelser, der hører under hovedområdet ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser”. På elevplan kan man læse vores undervisningsplaner. Vi tilbyder også efteruddannelseskurser til både fagfolk og private. Agri er en gård i drift med egen jord, moderne maskinpark, SPF-svinebesætning, malkekvæg og zoo-dyr-stald. På Agri er vi ca. 30 dygtige faglærere og dedikerede administrative medarbejdere. Vi arbejder i teams og prioriterer samarbejde, et sundt arbejdsklima og udvikling højt. Det giver skolen en særlig stemning af nærvær som vores elever mærker: Alle kender alle, og her er plads til alle. Og alle har deres del af ansvaret for at dyrene og markerne bliver passet godt.

 

Se et kort over Struervej 70, 9220 Aalborg Øst

Vil du vide mere om dyre-, plante- og landbrugsuddannelser i Aalborg?

Vil du vide mere om Agri, er du altid velkommen til at kontakte en vejleder eller uddannelseslederen
Mette Mortensen
Uddannelsesleder
Gitte Garm Pedersen
Uddannelses- og erhvervsvejleder

Vil du vide mere om datauddannelserne?

Tag fat i vores vejleder eller uddannelseslederen
Allan Thrysøe Thomsen
Uddannelsesleder
Pia Mossing Thomsen
Uddannelses- og erhvervsvejleder