Lederuddannelse - hotel og restauration

 
Kursus starter den 07.09.2020

Lederuddannelse - hotel og restauration

TECHCOLLEGE tilbyder som noget helt nyt en grundlæggende lederuddannelse for dig, som arbejder inden for hotel- og restaurationsbranchen samt fødevareområdet.

Uanset om du allerede arbejder som køkken-/kantineleder, delikatesseleder, restaurantchef, køkkenchef, souschef, receptionschef eller måske er på vej til at blive chef eller leder med ansvar for et område, vil du med denne grundlæggende lederuddannelse få ledelsesværktøjer, som du umiddelbart kan anvende i din daglige jobfunktion.

Hele uddannelsen sætter ledelse af et køkken, en restaurant eller en reception i centrum og kobler ledelsesteorier med praktiske eksempler fra branchen. Der veksles mellem teoretiske oplæg, cases og praksisnære opgaver, hvor vi tager udgangspunkt i eksempler fra din dagligdag som leder.

Uddannelsen består af fem moduler og strækker sig over en periode på 2,5 måned i ugerne 37 – 47 i 2020.

Mellem modulerne arbejder du med en udfordring fra din egen hverdag, så du på denne måde får bygget bro mellem teori og praksis.

 

Opbygning og indhold

Modul 1: Ledelse og samarbejde
Den 07.09.2020 - 09.09.2020

Bliv mere bevidst om ledelse og adfærd herunder samspillet mellem leder og medarbejder.

Modul 2: Kommunikation som ledelsesværktøj
Den 14.09.2020 - 15.09.2020

Kommunikations betydning for egen lederrolle herunder aktiv brug af forskellige kommunikationsformer.

Modul 3: Anvendelse af situationsbestemt ledelse
Den 21.10.2020 - 22.10.2020

Anvendelse af relevante situationsbestemte ledelsesværktøjer i forhold til individuelle behov.

Modul 4: Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler
Den 02.11.2020 - 03.11.2020

Afdækning af kerneproblemstillingen i en konflikt og gennemførelse af udfordrende samtaler, som rummer konfliktpotentiale.

Modul 5: Lederens ressourceoptimering
Den 16.11.2020 - 18.11.2020

Planlægning og gennemførelse af ressourceoptimeringsprocesser med motivation og medarbejderinddragelse.

 

Udbytte

  • Bevidsthed om din lederrolle og indsigt i, hvad god ledelse er.
  • Du lærer at anvende forskellige ledelsesstile og -metoder. 
  • Du introduceres til og får fortrolighed med grundlæggende ledelsesredskaber, der gør dig i stand til at sikre god kommunikation på alle niveauer.
  • Træning i at løse konflikter og gennemføre vanskelige samtaler.
  • Optimering af ressourcer med motivation og medarbejderinddragelse.
  • Sidst, men ikke mindst, får du mulighed for at udvide dit personlige netværk i branchen.

 

Målgruppe

Uddannelsen er for nuværende og kommende ledere med en uddannelsesbaggrund op til og med erhvervsuddannelsesniveau, som har behov for grundlæggende forudsætninger og værktøjer inden for ledelse.

 

Hent printvenlig flyer her

AMU-nr Fag Dage
47753 Ledelse og samarbejde 3
47751 Kommunikation som ledelsesværktøj 2
47755 Anvendelse af situationsbestemt ledelse 2
47752 Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler 2
44568 Lederens ressourceoptimering 3

Fordelagtige deltagervilkår

Hvis du er i job og har uddannelse til og med faglært niveau, kan din arbejdsgiver under kurset opnå VEU-godtgørelse op til 871 kr. pr. dag. Hvis du har mere end 120 km til skolen, kan du/din arbejdsgiver opnå tilskud til indlogering i Aalborg 500 kr. pr. døgn og derudover tilskud til transport.

Læs mere om dine tilskudsmuligheder her på siden.

Tilskud og økonomi

Økonomi

De allerfleste kurser hos TECHCOLLEGE er AMU-kurser. AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelse og er kompetencegivende voksenuddannelse. Du kan deltage i AMU-kurser under fordelagtige vilkår, fordi Undervisningsministeriet yder økonomisk støtte. Læs om dine muligheder herunder.

Er du i job eller selvstændig, og har du uddannelse til og med faglært niveau, gælder følgende:

Kursusprisen kan ses under det enkelte kursus. Du eller din arbejdsgiver skal betale den lave sats. Der kan opnås VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) på kr. 881 pr. dag svarende til fuld dagpengesats (2019). Der kan maksimalt opnås VEU-godtgørelse til 10 ugers AMU-kurser inden for en 12 måneders periode, og der kan maksimalt opnås VEU-godtgørelse op til 3 gange på samme AMU-mål inden for en 12 måneders periode.
Hvis du har mere end 120 km t/r fra dit hjem til skolen, kan du få tilskud til mad og overnatning på et CVR-registreret overnatningssted. Du skal selv booke og betale for mad og overnatning. Efter kurset kan du få refunderet op til 500 kr. pr. døgn for dokumenterede udgifter. Dette gøres via Skolernes Digitale BlanketFlow: www.sdbf.dk. Desuden gives der et tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 0,98 pr. km efter de første 24 km. Dette søges sammen med VEU-godtgørelsen.

Er du i job eller selvstændig, og har du en kort videregående eller videregående uddannelse, gælder følgende:

Kursusprisen kan ses under det enkelte kursus. Du eller din arbejdsgiver skal betale den høje sats. Der er ingen tilskud fra Undervisningsministeriet, derfor opkræves den fulde kursuspris. Der er ikke mulighed for VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse), ligesom indkvartering, forplejning og transport er for egen regning. 

Hvis du ikke har brugt din videregående uddannelse indenfor de seneste 5 år, betragtes den som forældet, og du har derfor mulighed for at søge tilskud til mad og overnatning samt VEU-godtgørelse (se vejledningen ovenfor under ”uddannelse til og med faglært niveau”). Du skal dog stadig betale den fulde kursuspris.

Er du ledig med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse gælder følgende:

Det er for dig som ledig med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse gratis at deltage i AMU-kurser. I forbindelse med tilmelding skal du oplyse TECHCOLLEGE om kontaktoplysninger til den a-kasse, der skal bevilge dig de ønskede kurser.
Hvis du har mere end 120 km t/r fra dit hjem til skolen, har du ret til tilskud til mad og overnatning på et CVR-registreret overnatningssted. Du skal selv booke og betale for mad og overnatning. Efter kurset kan du få refunderet op til 500 kr. pr. døgn for dokumenterede udgifter. Dette gøres via Skolernes Digitale BlanketFlow: www.sdbf.dk. Desuden kan du søge tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 0,98 pr. km efter de første 24 km. Dette søges på blanket AB421, der skal indsendes til din a-kasse. Du finder link til blanketten her: https://info.jobnet.dk/blanketter

Er du ledig, og tager du uddannelse som led i en jobplan, gælder følgende:

Det er for dig som ledig, der ønsker at deltage på uddannelse som led i en jobplan, gratis at deltage i AMU-kurser. I forbindelse med tilmelding skal du oplyse TECHCOLLEGE om kontaktoplysninger på din jobcentersagsbehandler, som skal bevilge dig de ønskede kurser. Hvis du har mere end 120 km t/r fra dit hjem til skolen, skal du før kursusstart træffe aftale med dit Jobcenter om at bevilge og betale for dine udgifter til mad og overnatning. Desuden kan du søge tilskud til din transport (uanset transportmiddel) på kr. 0,98 pr. km efter de første 24 km. Dette søges på blanket AB421, der skal indsendes til din a-kasse. Du finder link til blanketten her: https://info.jobnet.dk/blanketter

Finansiering via Kompetenceudviklingsfonde
Kompetencefondene er et tiltag i de fleste overenskomster, der kan betyde, at din arbejdsgiver allerede indirekte har betalt for kurset! Du kan søge om tilskud til efteruddannelse via kompetencefonde. Fondene er et resultat af overenskomstfornyelsen og giver mulighed for at søge om tilskud til selvvalgt efter- og videreuddannelse. Du kan bruge op til to uger om året på selvvalgt uddannelse, og du kan søge kompetencefondene om tilskud til kursusgebyr, lønrefusion og indlogering. Spørg om mulighederne på din arbejdsplads.

Privatpersoner
Hvis du tilmelder dig som privatperson, er der er ingen tilskudsmuligheder.

Ovenstående er lovgivning, og satserne er gældende i 2019. Der tages forbehold for eventuelle lovændringer.

Tilmeldingsprocedure

Tilmelding hvis du er i job eller selvstændig:

Du eller din arbejdsgiver står selv for kursustilmeldinger og ansøgning om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring ved AMU-kurser. Dette gøres via portalen www.efteruddannelse.dk.
Når du klikker "Tilmeld" på en kursusside, bliver du automatisk linket videre til www.efteruddannelse.dk

TECHCOLLEGE står gerne til rådighed med vejledning i brugen af www.efteruddannelse.dk

Du kan komme godt fra start med denne vejledning til tilmelding og søgning af VEU-godtgørelse.
Mangler du en digital signatur, kan du bestille en gratis her.

Tilmelding hvis du er ledig:

Hvis du er ledig, skal du blot klikke på ”tilmelding” på kurset på vores hjemmeside og svare nej til, at du er i job. Herefter skal du udfylde tilmelding. Husk at skrive kontaktoplysninger på din jobcentersagsbehandler i bemærkningsfeltet. Vi sørger efterfølgende for at sende aktuelle blanketter til dig, dit Jobcenter og A-kasse.

Du er altid velkommen til at kontakte administrationen i OfficeTeam, hvis du har spørgsmål. 

Indkaldelse:

Ved tilmeldingen vælger du/din arbejdsgiver selv, om indkaldelsen til kurset skal sendes til enten dig eller din arbejdsgiver, ligesom du/din arbejdsgiver selv vælger, om indkaldelsen skal sendes pr. e-mail eller pr. post. Hvis der er valgt post, bliver indkaldelsen sendt til e-boks.

 

Betalingsbetingelser og afbudsregler

Betalingsbetingelser og afbudsregler

Husk at overholde betalingsfristen, der fremgår af fakturaen. Din betaling er afgørende for skolens statstilskud. Såfremt din betaling udebliver, er vi nødsaget til at opkræve dig den fulde kursusafgift.

Afbuds- og udeblivelsesafgift:

Hvis du framelder dig kurset senere end en uge før kursusstart:
1. For kurser med en varighed på op til 37 lektioner, betales 1.500 kr.
2. For kurser med en varighed på mere end 37 lektioner, betales 2.500 kr.

Hvis du udebliver fra kurset, uden at give kursusafdelingen besked:
1. For kurser med en varighed på op til 37 lektioner, betales 2.500 kr. for udeblivelse fra kursets første dag.
2. For kurser med en varighed på mere end 37 lektioner, betales 3.500 kr. for udeblivelse fra kursets første dag.

Du kan fritages for at betale afgiften, hvis:
1. Arbejdsgiver dokumenterer, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i medarbejderens ansættelsesforhold er lovligt forfald.
2. Arbejdsgiver erstatter en tilmeldt medarbejder der bliver forhindret med en anden.
3. Kurset aflyses på uddannelsesstedets foranledning.
4. Arbejdsgiver har betalt en tillægspris for afholdelse af kurset, der aflyses på uddannelsesinstitutionens foranledning.

Ændringer og forbehold
Vi forbeholder os ret til at aflyse annoncerede kurser, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal deltagere.

 

Overnatning

Overnatning

Et kursusophold i Aalborg kan give dig mange oplevelser alene eller sammen med andre kursusdeltagere.

Hvis du har mere end 120 km t/r fra dit hjem til skolen, og hvis du i øvrigt opfylder betingelserne, kan du få refunderet op til kr. 500 pr. døgn for dokumenterede udgifter til mad og overnatning. Ønsker du at læse yderligere om reglerne/bekendtgørelsen vedr. tilskud til mad og overnatning kan det gøres her.

Sådan gør du:

  • Du skal selv booke og betale for mad og overnatning (det SKAL være et CVR-registreret overnatningssted).
  • Du får ikke tilskud til mad og overnatning i weekender mellem to kursusuger.
  • Du kan få overnatning fra dagen før kursusstart, hvis det er rimeligt i forhold til kursusdeltagelsen.
  • Ved ankomst dagen før kursusstart gives der ikke tilskud til kost.

Book eventuelt overnatning hos: 

Kompas Hotel Aalborg, Østerbro 27, 9000 Aalborg, tlf. 9812 1900

First Hotel Aalborg, Rendsburggade 5, 9000 Aalborg, tlf. 9810 1400

Phønix Hotel - Aalborg, Vesterbro 77, 9000 Aalborg, tlf. 9812 0011

CABINN, Fjordgade 20, 9000 Aalborg, tlf. 9620 3000

(Book telefonisk og husk at nævne, at du skal på kursus på TECHCOLLEGE).

Andre overnatningsmuligheder – se: http://www.visitaalborg.dk/aalborg/turist

 

Hvis det valgte overnatningssted ikke tilbyder morgenmad, kan du købe både morgenmad, frokost og kaffe/kage til fornuftige priser i skolens kantine.

 

Dokumentation:

På den originale faktura for overnatningen skal anføres:

  • Fulde navn og adresse på overnatningsstedet.
  • Kvittering fra overnatningsstedet for modtagelse af betalingen.
  • Dit navn.
  • Overnatningsperiodens start- og slutdato skal fremgå.

Refusion foregår via dette link:   

www.sdbf.dk 

Se vejledning her.

Der tages forbehold for ændringer i gældende lovgivning.

Privatpersoner
Hvis du tilmelder dig som privatperson, er der er ingen tilskudsmuligheder.

Kontakt

Gitte F. Rasmussen
Uddannelsessekretær
Jannie Rank Ringgaard
Uddannelseskonsulent