Bliv håndværker og student på én gang med EUX
EUX er en ny og god mulighed for dig, der gerne vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.
Hvad er EUX?
EUX er en ny ungdomsuddannelse, som kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså et svendebrev og en studenterhue på én gang.
Videregående uddannelse efter EUX
Hele pointen med EUX er give erhvervsskoleelever mulighed for at læse videre – akkurat lige som gymnasieelever kan. EUX giver dig direkte adgang til de fleste videregående uddannelser, der har med dit fag at gøre. Det kunne fx være arkitekt, bygningskonstruktør, datalog eller ingeniør. Hvis dit mål er at kvalificere dig til dét, så giver EUX dig en helt unik baggrund. Det er nemlig en kæmpe fordel at kende den praktiske, håndværksmæssige side, når man tager en teoretisk universitetsuddannelse.
Med EUX får du desuden også adgang til en stor del af de andre videregående uddannelser. Det kan dog være nødvendigt at tage gymnasiale suppleringsfag, og dem kan du også få lov at tage, når du har en EUX.
Tilmeld dig eux
På Construction College Aalborg kan du tilmelde dig en EUX inden for murerfaget og tømrerfaget (træfagenes byggeuddannelse).
Se en brochure om EUX på Construction College Aalborg
På Metal College Aalborg kan du tilmelde dig en EUX inden for klejnsmede- og industriteknikerfaget.
Se en brochure om EUX på Metal College Aalborg
På Technology College Aalborg kan du tilmelde dig en EUX inden for datatekniker-, automatik og proces- og elektrikerfaget.
Se en brochure om EUX på Technology College Aalborg
Vi har også lavet en brochure til mestre, der måske har spørgsmål om EUX, fordi det er en ny uddannelse. Du kan henvise til brochuren, når du søger læreplads – og du kan evt. også selv læse den, så du er ekstra godt forberedt, hvis du bliver spurgt om noget.
Se brochuren "Spørgsmål og svar om EUX" til mestre