Rusmiddelpolitik
 
In English
  Log på

Rusmiddelpolitik

På Tech College Aalborg er det ikke tilladt at indtage, besidde eller sælge alkohol eller nogen form for euforiserende stoffer.

For hvem og hvor gælder rusmiddelpolitikken?
Tech College Aalborgs rusmiddelpolitik gælder for alle elever, kursister, medarbejdere og andre, der opholder sig på skolens områder, ude som inde – dvs. på alle collegerne, Aalborg Tekniske Gymnasium, skolehjemmet og Aalborg Erhvervskollegium.

Hvis du overtræder politikken
Overtrædelse af rusmiddelpolitikken kan føre til bortvisning fra skolens område, udelukkelse fra undervisningen eller til permanent bortvisning fra skolens uddannelser.

Handel med euforiserende stoffer medfører øjeblikkelig og varig udelukkelse fra undervisningen og anmeldelse til politiet.

Særligt for elever
Hvis Tech College Aalborg bliver opmærksom på, at du har en uhensigtsmæssig adfærd, som efter skolens vurdering kan skyldes narkotiske stoffer eller alkohol, vil du blive indkaldt til en samtale med din studievejleder/elevcoach og lederen på det college eller gymnasium, hvor du er elev. Hvis du er uenig i skolens vurdering, bruges der en DrugWipe-test eller et alkometer for at afgøre, om du er påvirket. Hvis du er, vil samtalen dreje sig om at afklare dit problem og dit videre uddannelsesforløb, så du får den bedst mulige hjælp. Du vil blive udelukket fra undervisningen, indtil det er besluttet, hvad der præcis skal ske. Hvis du senere bliver stoffri eller er startet på et behandlingsforløb, kan du muligvis få lov til at fortsætte din uddannelse. Det vil så ske i samarbejde med din studievejleder/elevcoach.

Er du under 18 år, bliver dine forældre hurtigst muligt inddraget. Hvis du har en uddannelsesaftale, vil din mester også blive sat ind i sagen i nødvendigt omfang.

Særlige tilladelser
Skolens ledelse kan give særlig tilladelse til, at der må nydes alkohol på skolens område ved visse lukkede arrangementer. Det kan fx dreje sig om elevafslutninger, caféer efter skoletid, skolehjemmets café og lignende.

Ved elevarrangementer afhænger en særlig tilladelse blandt andet af, om eleverne er ansvarlige og over 18 år, om der er medarbejdere fra skolen tilstede, og om arrangementet kan forstyrre undervisningen.

Rusmiddelpolitik gældende fra 1. januar 2011


 
 

 
 
Om Tech College Aalborg
Organisation
Kvalitet
Fakturering
Offentligt udbud
EAN-nummer: 5798 000 556386
Kontakt
Praktikpladskonsulenter
Vejledere
Ledelse
Telefonbog
eVejledning
Genveje
Folkeskole- og produktionsskoleforløb
Skolehjem
Erhvervskollegium
Brochurer
Praktik i udlandet
English
Læs op

Sitemap
Intranet
Club 53
Tech College Aalborg | Øster Uttrup Vej 1 | 9000 Aalborg | Telefon: 72 50 10 00 |
Regler og politikker