It, web og medier

 

Er du grafik- eller tekniknørd? Eller interesserer du dig bare for internet, grafik, it, kommunikation eller medier? På It, web og medier får du lov til at udfolde dit talent og afprøve, om du brænder for at skabe hjemmesider, få pc’er, netværk og servere til at virke, arbejde med kommunikation, reklamer og grafik, udvikle programmer, apps og spil, eller håndtere maskiner der laver tryk til biler, tøj, emballager, magasiner, bøger, m.m.

Tid: Grundforløb 1 varer 20 uger

Sted: Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg

Din skoledag foregår i både teorilokaler, it- og grafiske værksteder. Du følger det samme hold gennem det første halve år, og når I fortsætter uddannelsen på et af fagene inden for fagretningen, vil der stadig være mange du kender. I kommer til at løse opgaver og lave projekter både individuelt og sammen i teams. Og I bliver udfordret til at tænke i nye baner og muligheder inden for fagene.

Du lærer at planlægge og udføre opgaver professionelt og rutineret. Du får kompetencer som samarbejde, kreativitet, fleksibilitet og nysgerrighed. Du træner i kvalitet og omhyggelighed, så du kan være stolt af de løsninger, du laver. Du lærer det faglige sprog og fagudtryk, men du skal også kunne kommunikere på tværs af faggrænser med kolleger og kunder.

Derfor indgår dansk og engelsk også som fag på denne fagretning. Du lærer at læse og lave faglige vejledninger og instruktioner ligesom du skal kunne dokumentere og forklare processer. Vi kommer også omkring samfundsmæssige emner der berører dig og branchen. Fra konkrete emner som at søge job og skrive ansøgninger, hvordan en lønseddel ser ud, og hvad skat er, til mere overordnede spørgsmål som hvad det kræver af dig at være en del af en arbejdsplads – og borger i et samfund.

I løbet af de 20 uger på "It, web og medier" bliver du klogere på dine styrker og talenter, så du står godt rustet til dit endelige valg af uddannelse. Undervejs kan du få hjælp af skolens lærere og vejledere der også kan sørge for, at du får større udfordringer eller ekstra hjælp til nogle af fagene, hvis du har behov for det.

Fagretningen "It, web og medier" ligger inden for hovedområdet "Teknologi, byggeri og transport". 

It, web og medier retter sig mod følgende uddannelser

Når du har gennemført fagretningen, kan du vælge frit mellem alle TECHCOLLEGEs uddannelser, men fagretningen retter sig især mod uddannelserne:

// Webudvikler

// Grafisk tekniker

// Mediegrafiker

// Data- og kommunikationsuddannelsen

Kontakt os

Maria Louise Væver
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Træffes mandag til torsdag 12-14 Fredag 10-12
Pia Mossing Thomsen
Uddannelses- og erhvervsvejleder

Lærere på It, web og medier

Heino Ejnar Jensen
Faglærer
Kim Kaurin
Faglærer
Steen Hansen
Faglærer
Thomas Kristensen
Faglærer