Vinder karrierelinjen igen?
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksTech College Aalborg > Aktuelt > Vinder karrierelinjen igen?

Vinder karrierelinjen igen?

Knap er 2012 skudt i gang, før eleverne på karrierelinjen på Tech College Aalborg har travlt med at rette fokus ind på lørdag den 14. januar. Her stiller ca. 65 elever fra karrierelinjen nemlig op med deres 15 elevvirksomheder i Young Enterprises regionale salgsmesse. Igen i år finder den sted i Aalborg Storcenter.

Det er med en vis spænding og stor gejst, at karrierelinjen igen i år deltager i Young Enterprises forløb. Sidste år var ensbetydende med en fantastisk debut, hvor elevvirksomheden Polymono endte med først at kvalificere sig til den landsdækkende salgsmesse og efterfølgende løbe med sejren her. 2011 bød også på stribevis af andre flotte placeringer til karrierelinjen, idet fem af 16 elevvirksomheder kvalificerede sig til den landsdækkende finale.

Ifølge Peter Vagning fra karrierelinjen er det slet ikke et tema eller succeskriteriet, om elever fra karrierelinjen kan gøre det igen. Fokus er rettet mod at yde en god præstation, så eleverne selv kan være tilfredse. Hvorvidt det rækker til præmier og topplaceringer kan kun tiden vise.

– Vi er spændte på, hvordan det vil gå i år, hvor konkurrencen er skærpet, og der er endnu flere deltagere. Kombinationen af håndværksmæssige kompetencer og handelskompetencer er en unik cocktail, så kombineret med geniale ideer og fornuftige forretningsplaner er alle forudsætninger til stede for gode resultater og oplevelser for alle involverede, siger projektmedarbejder og underviser Peter Vagning fra karrierelinjen.

Eleverne har travlt med at finpudse og få styr på selve messestanden, eventuelle prototyper og selve forretningsplanen, som er det store omdrejningspunkt for dommerne ved salgsmessen. Uanset hvordan det må gå den 14. januar, vil alle elever være en stor oplevelse rigere, ligesom eleverne vil have gjort sig værdifulde erfaringer, som de kan tage med sig videre.

– Skal du ud at handle den 14. januar, eller befinder du dig i nabolaget, så kig forbi, hils på eleverne og støt dem. På gensyn!, slutter Peter Vagning.

Læs historien om Polymono her

Find ud af, hvad karrierelinjen går ud på

Se billeder fra spændende aktiviteter på karrierelinjen her


Foto: Elev-virksomheden Polymono vandt i februar 2011 den nationale konkurrence for erhvervsuddannelserne i Young Enterprise-regi.


 
 

 
 
Om Tech College Aalborg
Organisation
Kvalitet
Fakturering
Offentligt udbud
EAN-nummer: 5798 000 556386
Kontakt
Praktikpladskonsulenter
Vejledere
Ledelse
Telefonbog
eVejledning
Genveje
Folkeskole- og produktionsskoleforløb
Skolehjem
Erhvervskollegium
Brochurer
Praktik i udlandet
English
Læs op

Sitemap
Intranet
Club 53
Tech College Aalborg | Øster Uttrup Vej 1 | 9000 Aalborg | Telefon: 72 50 10 00 |
Aktuelt